YouTube introducerer betalingskanaler

skrevet d. 13 maj - 2013

Nu kan du risikere at skulle betale et månedligt beløb til YouTube kanaler for at kunne se deres videoer. YouTube lancerede d. 9 maj en prøveversion af deres betalingskanaler.

ff

Ja, den er god nok.

Det har i længere tid været et varmt debatemne og d. 9 maj lancerede YouTube så en prøve-version af sine betalingskanaler, eller ‘Paid Channels’, til udvalgte kanaler.
I første omgang testes konceptet altså kun på en række kanaler valgt af YouTube, men det er planen, at alle partnerkanaler i fremtiden skal kunne søge om at blive en betalingskanal.

En betalingskanal er en kanal, hvor du som tilskuer skal betale et månedligt – eller årligt – beløb for, at kunne se de videoer som kanalen lægger ud på YouTube.
I første omgang vil det kun være muligt at tilmelde sig en betalingskanal fra sin computer, men når du først én gang har tilmeldt dig en givet betalingskanal, vil du kunne se dennes videoer fra alle enheder og overalt i verden – så længe du er logget ind.
Når du ser videoer på en kanal du betaler for, vil de reklamer der under normale omstændigheder kan poppe op under afspilningen af en video, ikke være til stede.
Alle kanaler vil have en gratis 14-dages prøveperiode.

Prisen for at følge en betalingskanal vil starter ved 99 cent, altså ca. 5,6 kr, om måneden. Der vil formegentlig være en lille besparelse at hente, hvis man vælger et årsabonnement.
Hvor stor en del af beløbet YouTube trækker fra til sig selv vides endnu ikke, men der skulle være rigtigt gode muligheder for, at tjene penge på sin betalingskanal hvis man er seriøs i sin YouTube-ageren og videoproduktion.
Man skal dog godkendes som kanal af YouTube før man kan blive en betalingskanal. Det skyldes, at de vil sikre, at tilskueren får noget for sine penge og ikke bliver snydt til at bruge penge på en tam kanal med videoer af Rick Astley eller virksomheders trivielle reklamefilm.

Det bliver op til kanalejeren selv, hvilke dele af hans eller hendes kanal eller videoer du skal betale for at se. Det giver altså helt nye og spændende muligheder for partners, men hvordan vil den almene YouTube-tilskuer reagere? Det skal blive spænende at se.
Betalingskanaler puster også til debatten omkring TV-kanalers implementering på YouTube. Hvad hvis man kunne betale 99 cents om måneden for at se HBO’s programmer  på YouTube – eller måske TV3’s.

Da det stadig kun er en prøveversion, vil YouTube naturligvis efter noget tid se på den feedback de har fået, og givetvis tilpasse og finpudse lidt inden den egentlige lancering.

Vi følger naturligvis sagen og opdaterer dig når der kommer noget nyt. I mellemtiden kan du tage et kig på de kanaler, der har fået lov at prøve pilot-versionen.

Hvis du er en YouTube-creator og kunne tænke dig at bygge dig en betalingskanal, så klik her.