YouTubes nye “One Channel” – Godt eller skidt?

skrevet d. 3 april - 2013

YouTube har nu åbnet op for, at deres brugere kan ændre deres kanaler til det nye ‘One Channel’. Med One Channel forsøger YouTube at sætte fokus på din kanals indhold og videoer samt gøre brugeres oplevelse på YouTube mere overskuelig.
Men hvad er nyt – og virker det så? Bliv klædt på her. 

For få måneder siden blev vi præsenteret for det nye ‘Guide’ i venstre side af vores YouTube kanal – nu kommer hele YouTubes kanaldesign til at få nyt udseende.

Som udgangspunkt giver One Channel dig mindre mulighed for at give din YouTube kanal et personligt særpræg i form af grafik. Men den smule grafiske særpræg din kanal får kommer til gengæld nu til at se perfekt ud på alle enheder. Idag bliver halvdelen af de YouTube videoer der bliver set, afspillet på andre enheder end PC. Smartphones, tablets og TV bliver brugt mere og mere, og det tager One Channel højde for. Derfor tilpasser den sig til den enhed du besøger YouTube fra.

Hvad ændrer sig konkret?

Færre kanaltyper
Tidligere var der forskellige typer af kanaler for brugere, skabere og brands. Dette kommer til at ændre sig nu. Alle gratis kanaler får ens opsætning og muligheder. For eksempel vil ‘custom thumbnail’ nu være muligt på alle slags kanaler der er i ‘good standing’.

Gadget channels
De betalte kanaler som vi før kendte som ‘Branded Channels‘ vil fremover komme til at hedde ‘Gadget Channels’. Her kan man betale YouTube for at få ekstra muligheder. De præcise fordele ved en Gadget Channel er endnu uklare, men der kommer til at være to slags Gadget Channels: Advanced Custom Gadget og Premium Custom Gadget. Sidstenævnte er beregnet til livestreaming og kampagner. Disse to former for Gadget Channels vil blive ens for skabere og brands.

Desuden vil YouTube fremover benytte HTML5 i stedet for Flash ved design og opsætning af ‘Custom Tabs’ på din Gadget channel.

Mindre personlige kanaler
Vel nok det punkt hvorpå One Channel er mest udskældt.
Tilbage i 2006 var der rig mulighed for, at lave sin kanal fuldstændig unik. Man kunne selv vælge vinduernes farver, en avatar og en baggrund til sin kanal. Sidenhen mistede vi så muligheden for at vælge vinduernes farver men blev introduceret for ‘Top Banner’ der var prikken over i’et på vores kanaldesign.

Med One Channel bliver muligheden for, at gøre en gratis kanal personlig og unik med grafik, meget ringere.

Muligheden for at uploade et billede som kanalbaggrund bliver fjernet, og topbanneret bliver reduceret til hvad der svarer til facebooks ‘cover billede’ og gør sammen med kanalens avatar, at hele toppen af din YouTube kanal til forveksling kommer til at ligne toppen af din facebookprofil med et profilbillede og et coverbillede.
Dit topbanner, eller ‘channel art’ som det nu kommer til at hedde vil tilpasse sig flydende i bredden alt efter hvilken enhed det bliver vist på og får mulighed for at indeholde taps, som ved et klik sender folk ind på facebook, hjemmeside, twitter, instagram, google+ eller lignende.

Fokus på indhold
Din grafiker får altså en del mindre råderum, og det er i stedet meningen, at du skal gøre din kanal unik ved den måde du organiserer dit indhold på.

I efteråret introducerede YouTube en ny måde at organisere din kanals ‘forside’ – altså din featured page. Denne nye måde kaldte de ‘Overview’. Med One Channel er hele din kanal nu opstillet omkring Overview, og meningen er nu, at du skal organisere din kanals indhold mere fleksibelt.
Du kan fremhæve dine spillelister, nyligste uploads, mest populære videoer eller videoer med et specielt tag.

Med One Channels er professionel organisering af dit indhold og din kanal alfa omega og vigtigere end nogensinde før. Hos Bleep Films har vi arbejdet professionelt for YouTube siden 2008 – vi har ekspertisen til at organiserer din kanal så du får en professionel og lukrativ One Channel.

Trailer for din kanal
En enormt fed feature ved One Channel er muligheden for at kreere og uploade en trailer for din kanal. En video, som automatisk vil blive afspillet som det første, når en ikke-abonnent trykker sig ind på din kanal. På den måde, kan du hurtigt præsentere din kanal og dig selv samtidig med, at du opfordrer dem til, at abonnere på dine videoer.

Denne feature er enormt god, da nye besøgende således hurtigt kan blive værget, og det forhåbentligt vil booste YouTube-abonnenter, hvilket vil være godt for YouTube som socialt medie. Din kanal-trailer er den absolut vigtigste video du overhovedet har, så sørg for, at den er meget professionel, kreativ, unik og YouTube relateret. Det kan ikke understreges nok. En god trailer vil booste din kanal enormt meget – men en dårlig trailer vil skade dig mindst lige så meget. Husk, at med din trailer er idé og kreativitet guld værd.
At præsentere og sælge din kanal på så kort tid, er en utrolig svær disciplin.
Jeg vil klart anbefale, at du får professionel hjælp og idé til denne video. Hos Bleep Films, kan vi lave dig en kick ass trailer, der virker og gør dine besøgende til abonnenter.

 

Der er ingen tvivl om, at ‘One Channel’ har oplevet meget modvind fra rutinerede brugere og skabere. Det der sætter flest sind i kog er, at baggrunden bliver fjernet fra din kanal. Baggrunden var jo den klart største og mest synlige del af dit kanaldesign, og dermed af din identitet på YouTube. Det føles som en kæmpe forandring.

Vi skal dog huske på, at alt nyt kræver tilvænning – det så vi også med facebooks ‘timeline’. YouTube vil også givetvis lytte til alle deres mange brugere og måske finpudse og tilpasse One Channel hen af vejen. Spændende er det i hvert fald.

Ifølge de online rygter, bliver One Channel YouTubes ‘standard kanal‘ ved udgangen af juni 2013, og alle eksisterende kanaler med det gamle udseende, vil blive opdateret til at være One Channels.

Hos Bleep Films er YouTube vores hverdag, hobby og erhverv – vi kan hjælpe dig og din virksomhed godt igang med One Channel så du kan blive en af pionerene.

Kontakt os idag, og få lavet en One Channel-kanal på YouTube.

Se YouTubes egen introduktion af One Channel: