En dag hos Google

skrevet d. 13 juni - 2013

Mandag d. 27 maj tilbragte Bleep Films i København.
Det ellers så hemmelige danske Google hovedkvarter havde udvalgt en håndfuld mennesker, som de mente havde, og fortsat ville have, en stor indflydelse på YouTube DK. Disse udvalgte var inviteret til Danmarks første ‘YouTube Creators Event’.

Det var et fint selskab, der til sammen havde mange millioner views.

Bleep Films var inviteret på baggrund af fire faktorer:

– Vi var de første danske ‘YouTube partners’.

– Vi har de to populære kanaler BageStudios & Scotthorg.

– Vi har dedikeret meget af vores professionelle tid og fokus til at implementere store virksomheder og organisationer på YouTube, både med struktur, design og indhold.

– Vi prøver konstant at udfordre rammerne for hvordan man kan bruge YouTube, senest da vi lavede YouTube om til et spil ved vores interaktive straffesparkskonkurrence for FCK, der fik stor international opmærksomhed – specielt hos Google selv.

Dagens program var bygget op på den måde, at de to ansvarlige for YouTube i Skandinavien holdt nogle oplæg omkring YouTube i Danmark og hvordan vi kunne forbedre vores kanaler. Imellem disse oplæg var der pauser og små opgaver, hvor de inviterede skulle gå sammen på kryds og tværs for at udvikle ideer og mingle.
Derudover blev der naturligvis serveret mad og vin samt alle de snacks, søde sager og drikkevarer vi kunne rumme.

Det var en enormt spændende dag, og vi var specielt stolte da Google under et oplæg brugte vores interaktive straffesparkskonkurrence som eksempel på, hvad man kan opnå med kreativitet og enormt indsigt i hvordan YouTube fungerer som platform.

Se det klip, og flere optagelser fra dagen på Googles, noget specielle, hovedkvarter i videoen her!